Få et tilbud på isolering

Isolering eller efterisolering ofte er den bedste og billigste løsning i forhold til at sænke varmeregningen.

Isolering af huset er en miljøvenlig energibesparelse med en kort tilbagebetalingstid. Så vil du spare på energien samtidig med at du gør miljøet en tjeneste, så bør du undersøge dine muligheder omkring boligens isolering.

At efterisolere boligen, er noget af det mest lønsomme du kan gøre, specielt i et ældre hus. Efterisolering giver lavere varmeudgifter, øger komforten i boligen og kan øge værdien på boligen ved et eventuelt salg.

Du kan få hjælp til at overskue markedet. Indhent tilbud fra flere leverandører – så er du sikker på at du får den bedste aftale.

Udfyld formularen og læn dig tilbage. Så bliver du kontaktet af flere leverandører i dit lokalområde, som du kan sammenligne og derefter vælge den leverandør, der møder dine behov bedst! 100 % gratis og uforpligtende!

Bestil gratis tilbud på isolering

Reklame for Tjenestetorvet 

Sådan fungerer det ved indhentelse af tilbud/sådan fungerer tjenesten:

1. Udfyld formularen/skemaet
2. Vælg de leverandører du ønsker at modtage uforpligtende tilbud fra
3. Læn dig tilbage og vent på at blive kontaktet af flere leverandører, der konkurrerer om at få dig som kunde.

Du sparer tid ved at indhente tilbud fra flere selskaber samtidigt ved at udfylde kun en enkel formular. Således kan du være sikker på at få gode tilbud og kvalificeret rådgivning fra erfarne fagfolk, så du finder den bedste løsning. Det er helt uforpligtende og op til dig om du vil takke ja til tilbudene.

Bestil gratis tilbud på isolering

Reklame for Tjenestetorvet 

Få et tilbud på isolering Read More »

Energibesparelser i boligen – Spar på budgettet

Er varmeudgiften blevet lige høj nok og bruges, der lige vildt nok med strøm på matriklen? Så læs med her om hvordan du kommer i gang med energibesparelser i din bolig.

Varme, strøm og vand – de 3 ting der kan optimeres på

Varmen er dyr og den er blevet voldsomt dyr i 2022 -særligt hvis du har gasfyr, så er det helt vildt, men fjernvarmen er også steget voldsomt i mange kommuner.

Det er derfor nu, du skal bruge tid på en gennemgang af boligens energioptimering.

Isoleringen

Er alt efterisoleret 100% og up to date efter de nyeste anbefalinger? Eller er der områder der godt kan bruge lidt ekstra rockwool?

Her skal du naturligvis lige se på om det nu også klan betale sig, er der ikke 400 mm isolering i kældergulvet, ja så er det måske lige over kill nok, at grave det hele op for, at efterisolere, særligt hvis I aldrig er i kælderen.

Men har I kun 200 mm på loftet, ja så er det billigt og nemt at ligge 200 mm ekstra på.

3 lags energivinduer

Er der energioptimerede 3 lags vinduer i de største vinduespartier i boligen?

Der er ikke ret meget økonomi at hente i at skifte vinduer, men der er meget indeklima og komfort.

Har I et stort vinduesparti i en tilbygning, så kan der være kuldeindfald fra vinduerne som radiatorerne har svært ved at få bugt med.

Skifter I til 3 lags energiruder, er kuldeindfaldet nærmest væk og det giver et langt bedre indeklima, hvor man ikke hele tiden går og ”Fryser”.

Det kan med andre ord være rigtigt godt for indeklimaet at skifte til 3 lags energiruder i opholdsrummet.

Skift -eller optimer varmekilden

Har I fjernvarme i boligen, vil det være svært at få en varmekilde, der er billigere. Selve fjernvarmeinstallationen kan optimeres, så den bliver endnu mere effektiv.

Sørg for alle rør er isoleret og har I en varmtvandsbeholder, så overvej om den skal udskiftes med en veksler.
En veksler fylder mindre og er ca. 25% mere effektiv – Det betyder den betaler sig hjem meget hurtigt.

Indstil varmtvandsbeholderen til korrekt temperatur. Den skal ligge på ca. 55 grader og du kan tjekke det med et almindeligt termometer i køkkenet.

Ligger temperaturen langt over, så fyrer du penge af uden grund på overdrevet varmt vand i beholderen, ligger den for lavt, ja så kan du opleve der kommer bakterier i vandet og masser af kalk.

Så juster varmtvandsbeholderen til ca. 55 grader.

Skift varmekilden ud

Har I et gammelt oliefyr, el-varme eller et gammelt stockerfyr, ja så kan I spare godt 50% om året ved at skifte over til en energieffektiv opvarmningskilde f.eks. jordvarme.

Det er ikke billigt, at skifte en varmekilde, men udgiften betaler sig selv ind i løbet af forholdsvist kort tid -ofte inden for 10 år.

Et gammelt oliefyr er faktisk så ringe på effektsiden, at det er dyrer at bruge end elvarme.

Skifter du til et jordvarmeanlæg, kan du spare hele anlægget hjem på omkring 5 – 6 år.

Et gammelt oliefyr er ca, 6 gange så dyrt at bruge kontra et jordvarmeanlæg og du slippr også for at have en kæmpe olietank i haven + den skal ikke fyldes mere.

Alternativt kan I også vælge en luft til vand varmepumpe

Løsningen er en smule mindre effektiv kontra et jordvarmeanlæg, men I slipper for at grave hele haven op for at ligge slanger ned.

Ulempen er så at den larmer – her kan I dog købe færdige lyddæmper kits og få støjen isoleret godt.
En luft til vand varmepumpe er også billigere end jordvarme, du kan få et komplet anlæg inkl. montering for ca. 70.000 og et jordvarmeanlæg for ca. 120.000.

Spar på strømmen

I løbet af de sidste par år, er der kommet masser af gadgets, der kan hjælpe til at spare strøm  hele boligen.

Strømstik med Wi-Fi er det bedste, der er sket inden for strømbesparelser de sidste 20 år.

Det er et stik du sætter for an alle andre stik – F.eks. ved dit TV, så både Tv, dvd og musikanlæg kan styres gennem stikket foran stikkontakten med Wi.Fi adgang.

Stikket giver mulighed for at styrer tænd / sluk fra din mobil og opsætte regler.

Har du sat flere stik op i boligen kan du med andre ord, slukke for hele dynen med ét klik på din mobil, når I går i seng.

Det kan spare alt stand-by strøm væk om natten go lukke ned for Wi-Fi, som kan forstyrre søvnen (i teorien).

Du kan spare omkring 1.500 om året ved at slukke alt om natten – måske ikke det vilde, men i forhold til hvor nemt det er, så er det helt idiotisk vi ikke alle bare gør det, der er jo også et miljø at tænke på.

Skift til LED – Det rykker

LED bruger bare SÅ lidt strøm og holder så meget længere, at du bør skifte til LED, hver eneste gang en pærer springer.

Ja, selv funktionsdygtige pærer kan skiftes med fordel, fordi de ganske enkelt fiser enormt meget strøm af kontra LED.

Har I indbygningsposts, ja så har I også en væld af pærer, der fyrer strøm af. Der kan I spare kassen på at skifte til LED.

Skift når pærerne går ud

Den bedste økonomi opnår I ved at skifte, når en pære springer.

Husk, der er betalt penge for de pærer som sidder over det hele og skifter I dem før de springer, så giver det sjældent mening økonomisk.

Skift til vandsparebruser

En vandsparebruser kom vist frem fra 20 år siden og måden den spare på, er ved at have minder huller og dermed kraftigere stråler ned i dit stakkels hoved.

Der er ikke rigtigt udviklet noget mere interessant på det område, men en måde at spare stort på, er ved at gå kortere tid i bad.

Det lyder latterligt, for det er jo klart. Men lur mig om du ikke står og snorker i badet hver morgen som du plejer alligevel.

Prøv at effektiviser ved at børste tænder i det kolde vand, når bruseren lige er tændt og hurtigt gå i gang med indsæbning – luk eventuelt vandet under indsæbning.

Du kan sagtens komme ned på 50% forbrug af varmt badevand ved kun at tænke dig lidt om og ikke bare stå og glo.

Skyl ikke af før opvaskeren

Helt nye moderne opvaskemaskiner vasker rent også selv om du ikke har skyllet af.

Det er derfor i dag komplet spild af vand at stå og skylle af, før det sættes i opvasken.

Husk også at vælg økonomiprogrammet og ikke det hurtigste. Det program som er angivet som ECO, det er der du får den billigste vask.
Det er typisk et program, der tager godt en time længere end de andre programmer.

Sæt den i gang når I går i seng, så er strømmen også billigere.

Sørg for afkalkning

Både opvaskemaskine og vaskemaskine bliver kalket til i løbet af få år og varmelegemet kommer på overarbejde,når det er indhyllet i et tykt kalklag.

Sørg for at køre maskinrens jævnligt og gerne med et produkt, der er særligt godt til at fjerne kalk.

Snavs skal maskinen nok selv få væk, men kalken er udfordringen

Energibesparelser i boligen – Spar på budgettet Read More »

Høje energipriser fyrer op under boligejernes spareplaner

Ny undersøgelse viser, at fire ud af ti boligejere enten har energiforbedret hjemmet eller har planer om at gøre det som direkte reaktion på de stigende energiudgifter. Tilbudsportal oplever eksplosion i interessen for energirenoveringer

Siden Ruslands invasion i Ukraine er energipriserne steget kraftigt. Det påvirker nu danskernes investeringer i deres bolig.

I en spørgeundersøgelse, som YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home, siger næsten fire ud af ti boligejere (38 %), at de enten har energiforbedret deres hjem, eller har planer om at gøre det, på grund af de markant højere priser olie, gas og strøm.

”De stigende strøm og varmeregninger har sat fut under danskernes lyst til at energiforbedre deres bolig,” konstaterer boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Flest har planer om at udskifte olie- eller naturgasfyr og etablere en anden varmekilde, skifte til energiruder og lægge mere isolering på loftet, viser undersøgelsen, hvor man må afgive flere svar.

9 % svarer ’ved ikke’ i undersøgelsen, hvor over 1.000 boligejere har deltaget, mens 58 % ikke har energiforbedret eller vil forbedre deres bolig på grund af de stigende energipriser.

Hos portalen 3byggetilbud.dk har man en kraftig stigning i antallet af henvendelser om energirenoveringer. Det oplyser projektleder Nynne Groth Hallander.
”Mon ikke. Og vi oplever, at energirenoveringer skal laves – lige meget hvad.”

Særligt interessen for solceller accelererer med rekordmange henvendelser.

Flere unge laver energiforbedringer
Undersøgelsen fra YouGov og Home viser også, at det er blandt mandlige boligejere, at interessen for at energiforbedre boligen spirer mest. 42 % af mændene siger ja til energirenoveringer, mens det er 34 % blandt kvinderne.

De yngre boligejere op til 29 år er også langt mere varme på at energiforbedre hjemmet, 55 %, end mere modne boligejere. Blandet de 40-49-årige er det fx 31 %, der svarer ja til, at de allerede har eller har planer om at energiforbedreboligen på grund af de stigende priser.

”Det kan skyldes, at de lidt ældre boligejere på et tidligere tidspunkt har været i gang med de energivenlige tiltag, mens de yngre boligejere endnu ikke er nået så langt i ejerskabet. Det kan være svært både at få råd til at købe boligen og lave relativt dyre forbedringer, som kræver lidt friværdi,” vurderer Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Udsigten til at spare penge er drivkraften
En anden undersøgelse fra YouGov, for Danske Bank og Realkredit Danmark, viser også, at boligejerne især er drevet af muligheden for en økonomisk gulerod ved energiforbedringer – og det har de stigende energipriser bestemt ikke ændret på.

62 % af boligejerne svarer udsigten til at spare penge på energiregningen som deres 1. prioritet.

21 % af de adspurgte har indeklimaet som deres 1. prioritet i forhold til at energirenovere. ’At bidrage til den grønne omstilling’ og ’salgsprisen’ er nede på en henholdsvis tredje- og fjerdeplads, viser undersøgelsen.

FAKTA: Kraftig stigning i henvendelser om solceller – boligejerne, fordi de ønsker at være uafhængige

Solcellemarkedet har været turbulent gennem årene. Fordelagtige skatteordninger blev fjernet, og det betød et naturligt dyk i interessen. Men det er vendt nu.

”Vi har i år generelt oplevet en øget efterspørgsel på solceller. Med de stigende elpriser er denne efterspørgsel eksploderet med tusindvis af henvendelser, og vi har i august slået rekord i antallet af henvendelser om solceller,” fortæller projektleder hos 3byggetilbud.dk Nynne Groth Hallander.

Hun mener, at solceller er aktuelle som aldrig før hos boligejerne, fordi de ønsker at være uafhængige af ændringer i energimarkedet:
”De voldsomt stigende energipriser kan mærkes direkte på pengepungen nu. Vi ser også, at flere får elbiler og varmepumper, som solcelleanlægget producerer elektricitet til,” uddyber Nynne Groth Hallander, der har en klar forventning om, at interessen for solceller også vil være stor fremover.

Varmepumper og jordvarme ligger også højt på dem grønne ønskeliste, oplyser 3byggetilbud.dk

Mest populære energiforbedringer ifølge boligejerne

Udskifte olie- eller naturgasfyr og etablere en anden varmekilde

Skifte til energiruder

Isolere ydervægge

Isolere tag eller loft

Isolere gulv

Andet

Kilde: YouGov for home, juli 2022

FAKTA: Flest grønne henvendelser på:

  1. Solceller (1.585 %)
  2. Luft-vand varmepumper (213 %)
  3. Jordvarme (472 %)
  4. Luft-luft varmepumper (29 %)

(samt %-vis stigning i antal henvendelser for perioden 1. januar 2021 – 24. august sammenlignet med samme periode i år)

Kilde: 3byggetilbud.dk

Høje energipriser fyrer op under boligejernes spareplaner Read More »

Unge huskøbere står med nøglen til store energibesparelser

Unge huskøbere glemmer for ofte at investere i isolering og nye vinduer. Det er skidt for pengepungen og klimaet. Derfor sætter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt gang i en kampagne målrettet førstegangskøbere.

Blot én ud af tre førstegangskøbere vælger at bruge penge på at energirenovere. Det viser en rundspørge, som Energistyrelsen har foretaget.

”Nøglen til de store energibesparelser ligger bl.a. hos de unge førstegangskøbere. Som ny boligejer har man tit fokus på, at man gerne vil have nyt køkken eller bad, og så glemmer man let energiforbruget. Men det kan i den grad svare sig at få tænkt energien med, når man alligevel skal have fat i både værktøj og pengepung. Og så er energirenoveringerne godt for klimaet, hvilket mange unge mennesker heldigvis går meget op i,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

En analyse fra Energistyrelsen viser, at der er store besparelser at hente på huse med de dårligste energimærker. Besparelsespotentialet varierer meget fx i forhold til hustype og de lokale varmepriser, men ifølge analysen er der i gennemsnit en potentiel besparelse på 25.000 kr. årligt, hvis man har købt et hus med energimærke G. Samtidig med at man hæver husets energimærke, får man ofte et bedre indeklima, som også vægter højt i mange børnefamilier.

Ny kampagne skal især ramme unge huskøbere og boligejere

Næsten 90 pct. af alle husejere, der har købt og renoveret deres bolig inden for de seneste ti år, renoverede det maksimalt tre år efter de købte huset. Derfor sætter Energistyrelsen den 1. oktober gang i kampagnen ”Kom rigtigt fra start”, som er særligt målrettet mod par i alderen 25-40 år, der enten overvejer at købe eller lige har købt et hus med et dårligt energimærke.

”Unge boligkøbere har glæde af investeringerne i klimavenlige energiløsninger i rigtig mange år, så derfor er det både sund og grøn fornuft, at de gør en ekstra indsats for at hæve husets energimærke,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Som en del af kampagnen kan man blandt andet tage en hustype-test og tjekke energimærket på sit drømmehus. I nogle byer vil der også blive holdt lokale borgermøder, der kan hjælpe de nye boligejere til fremtidige energibesparelser.

Fakta

  • Næsten 90 pct. af alle husejere, der har købt og renoveret deres bolig inden for de seneste ti år, foretog den væsentligste renovering maksimalt 3 år efter de overtog huset.
  • Yngre husejere renoverer oftest, men energiforbrug er kun en motiverende faktor for hver tredje.
  • Der er stort potentiale for energibesparelser i huse med dårlig energimærkning.
  • Alle huse, der sættes til salg, energimærkes på en skala fra A til G. I den forbindelse udarbejdes der en rapport med gode råd til, hvordan huset kan blive mindre energikrævende og billigere at bo i.
  • De dårligst energimærkede huse er ofte opvarmet med el eller oliefyr.
  • Der er grupper af rentable forbedringsforslag, som går igen i huse med de dårligste energimærker. Det drejer sig især om udskiftning af varmekilde og efterisolering af loft, ydervægge og gulve.

Links

I øvrigt er linket til kampagnesiden: www.sparenergi.dk/dit-foerste-hus

Undersøgelser:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/analyse_af_energimaerkningsrapporter.pdf

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/megafons_undersoegelse_af_r

Unge huskøbere står med nøglen til store energibesparelser Read More »

Tjek loftet nu! Fygesne kan lave grimme skader

Fygesne kan komme ind gennem små revner og sprækker. Det er derfor en god idé at tjekke loftet, når det har sneet og blæst udenfor. Smeltet sne kan forårsage skimmelsvamp og dyre vandskader.

De seneste ugers vintervejr med sne og blæst har ført til fygesne på mange lofter, men det er langt fra alle husejere, der har opdaget det endnu. Ofte er det først, når temperaturen kravler op over frysepunktet, og fygesneen begynder at tø, at husejerne får sig en grim overraskelse – eller flere år senere når skimmelsvampen viser sit grimme ansigt.

Her er tegnene på, at du har haft sne på loftet

Det er ikke nok at gå op på loftet og kigge efter sne. Måske er sneen allerede smeltet, og så er det endnu mere vigtigt at kigge efter, om din isolering er våd eller faldet sammen, og om der er revner og sprækker, der skal tætnes. Hvis den optøede sne trænger igennem isoleringen og lægger sig som en vandpyt ovenpå dampspærren eller trænger gennem loftet og ned i stuen, kan det nemlig hurtigt blive en dyr affære.

Gør dette, hvis du opdager sne på loftet

Ligger der sne på loftet, fejes den op med kost og fejeblad og lægges i en spand el.lign., så du undgår, at den smelter, når det tør. Er du så uheldig først at opdage fygesneen, når den trænger gennem loftet, er det vigtigt, at du med det samme får fjernet overskydende sne på loftet og tørret op.

Sådan fjerner du smeltevandet

Ifølge Tim Albér, energirådgiver hos Jydsk Tagteknik A/S er det en god idé at lægge aviser på det ramte område, som kan opsuge det værste vand. Herefter bør du løfte den fugtige isolering, så loftbrædder, isolering mv. tørres grundigt igennem. Alt efter skadens omfang, bør du kontakte en fagmand, der kan vurdere, om der skal lægges ny isolering, så du ikke får problemer med fugt og skimmelsvamp eller ødelagt isolering. Isolering, der har været våd, kan miste isoleringsevnen, og det kan blive dyrt på varmeregningen næste vinter.

Begræns skaden

Har du fået fygesne på loftet, så sørg også for at få stoppet huller, revner og sprækker med avispapir, klude el.lign., så der ikke kommer yderligere fygesne ind på loftet. ”Vær opmærksom på, at der godt kan komme fygesne på loftet gennem udluftningshætter og ventilationskanaler, men dem må du aldrig stoppe eller lukke til, da loftet så ikke ventileres godt nok,” fortæller Tim Albér.

Undgå fygesne i fremtiden

Når vejret tillader det, bør du foretage en grundig undersøgelse af loftet og taget. ”Du kan f.eks. gå op på loftet, når det er lyst udenfor. Der, hvor lyset trænger ind, er de steder, hvor fygesne og slagregn også kan trænge ind, og hvor taget bør tætnes. Det kan være en god idé at få en fagmand til at tjekke taget og se, om der er fugtskader efter fygesneen eller andre skjulte skader”, slutter Tim Albér.

Tætningsbåndet langs rygningen kan være synderen

Fygesne kan give problemer i selv helt nye boliger. Tætningen langs rygningen, de såkaldte fugleklodser, holder nemlig kun i 5-7 år. De er lavet af et materiale, som tætner og giver mulighed for ventilation, men som smuldrer eller ødelægges af fugle. Og så er der fri passage for fygesne og slagregn.

Forsikringen dækker ofte ikke fygesne

Du skal være opmærksom på, at skader som følge af smeltet fygesne som udgangspunkt ikke er dækket af forsikringen, men hvis du er i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab og hør nærmere.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jydsk Tagteknik A/S
Website: www.jydsktagteknik.dk

Tjek loftet nu! Fygesne kan lave grimme skader Read More »